
(Danish Pattern)
INFO
Monster Bobles Slipover er en cool og super chunky vest med store flotte bobler, som strikkes på blot et par aftener. Vesten er cropped og boxy og dens ’tunge’ look ser lækkert ud i kombination med florlette og feminine kjoler.
Monster Bobles Slipover strikkes rundt nedefra og op, hvorefter øverste for- og bagstykke strikkes færdige hver for sig. Skuldrene strikkes med én vendepind, så de skråner og dermed følger dine skuldres naturlige hældning.
DETALJER
Størrelser
xs (small) medium (large) x-large
Mål
Fuld længde fra skulder og ned (HPS): 49 (50) 51 (52) 53 cm
Overvidde på slipover: 89 (95) 101 (107) 114 cm
(jeg anbefaler et bevægelsesrum/positive ease på ca. 10 cm).
For at vælge den rette størrelse; mål dit bredeste sted rundt om brystet med BH på. Læg nu 10 cm til dette mål og vælg størrelse herudfra.
Strikkefasthed
6,5 m * 12 pinde i glatstrik = 10 * 10 cm på pind 15,0 mm
(efter opskyl og tørreproces)
Garn
THE WOOL fra Weareknitters.dk
(100 % fåreuld fra Peru, løbelængde: 80 m/200 g.)
Materialeforbrug
600 (600) 600 (600) 600 g THE WOOL
Vejledende pinde
Rundpind 15,0 mm